fredag den 26. oktober 2012

Citronparfait

Når vinteren nu lader til at være kommet til Danmark, så er det nogle gange bare rigtig dejligt at snige lidt sommer ind ude fra køkkenet.

Det valgte jeg at gøre for et par dage siden, da jeg lavede citronparfait. Det var virkelig smagen af sommer! Konsistensen minder om yoghurtis, og citronen giver ikke en sur, mund-sammensnørende smag men giver noget syre til at balancere den ellers søde pafait-masse. Den oprindelige opskrift er med frugt på toppen - så bliver det nok bare endnu mere sommer - men jeg kunne ikke finde nogen, som jeg lige synes passede til. Så i stedet blev det til KitKat i små stykker samt ristet kokos, der kom på toppen, og det smagte bestemt også godt. Hvis du vælger at komme frugt på, så ville jeg vælge nogle søde af slagsen, så det ikke bare bliver surt på surt. Eventuelt kan frugterne ligges på sukkerlage først.

Opskriften er fra oktobernummeret af enten Spis Bedre eller Mad!. Pinligt, at jeg ikke fik noteret bladet ned, men sad og bladrede i begge blade på biblioteket og så slog det mig slet ikke, at jeg ikke ville kunne finde frem til oprindelses-bladet, når jeg kom hjem. Men opskriften bliver jo ikke dårligere af den grund.

 
 
Citronparfait
 
6 personer
 
2 dl. piskefløde
½ dl. lemon curd
2 dl. græsk yoghurt
1 usprøjtet citron
2 pasteuriserede æggeblommer
½ dl. sukker
 
Frugter til frugtsalat på toppen (eller andet topping efter, havd du har lyst til)

Stil seks glas i fryseren.
Pisk fløden til flødeskum. Pisk lemon curd i, når det er ved at være stift. Vend derefter yoghurten i flødeskummet. 
Vask citronen i lunkent vand og riv skallen. Rør citronskal i massen. Pisk æggeblommer og sukker luftigt. Vend det i massen med en dejskraber. Fyld de frosne glas med parfaitmassen. Stil i fryseren i mindst 2 timer.
Skær frugterne i skiver, bland dem og stil dem i kølskabet, indtil parfaiten skal serveres - drys eventuelt lidt sukker over frugterne.
Når parfaiten skal serveres, er det en god idé at tage dem ud af fryseren en 10 minutters tid før, så de ikke er stenhårde, når de kommer på bordet.

lørdag den 20. oktober 2012

Kanelkage

Der skulle selvfølgelig ikke kun én ting i gaven til Bedste-veninden (det ville i hvert fald ligne mig dårligt). Temaet var stadig kanel, og det første, jeg tænkte på, da jeg skulle planlægge gaven, var kanelkage. Ingen kanel-fødselsdagsgave uden kanelkage!

Kanelkage er nok den kage, hvor jeg altid er sikker på, at resultatet bliver luftigt og svampet - det er sandsynligvis kærnemælkens skyld. Og så er glasuren yndlingsglasuren med en lille snert af kaffe, og hvor den forbliver blød over flere dage. Ikke noget med en hård sukkerskal af glasur her.

Igen, det hele skulle sendes, og derfor valgte jeg at bage små kanelkager og lave dem uden glasur (Bedste-veninde har dog fået et hint om, at glasur kun gør kagen bedre), da glasuren sikkert ville ende med at hænge fast i indpakningen i stedet for kagen. Derfor er billedet også uden glasur, men du må gerne forestille dig et ordentlig lag kakaoglasur oven på - det skulle vist ikke være så svært.

Opskriften kommer med glasur og til en hel bradepande.

 
Kanelkage
 
1 lille bradepande
 
175 gram smør
400 gram sukker
400 gram hvedemel
4 tsk. kanel
2 tsk. natron
½ liter kærnemælk
 
Glasur
50 gram smeltet smør
250 gram flormelis
2 tsk. vaniljesukker
1 spsk. kakao
4 spsk. kaffe 
 
Smørret smeltes, afkøles og røres sammen med sukkeret.
Hvedemel, kanal og natron blandes sammen og sigtes i sukkerblandingen skiftevis med kærnemælken.
Kagen bages ved 200 grader C. i ½ time.

Glasuren røres sammen i en gryde over middelvarme og smøres over den let afkølede kage.


onsdag den 17. oktober 2012

Kaneltrøfler

Bedste-veninde havde 25 års fødselsdag for en uges tid siden, og når man fylder 25, så skal man da have kanel (med mindre man er så smart som undertegnede og gifter sig en måneds tid før). Men det skal selvfølgelig være kanel på den gode måde, hvor man ikke får kylet en pose kanel i ansigtet og kan finde kanel i alle kringlekroge flere uger efter.
 
Og når man nu, som jeg, har en (meget) sød tand, hvad er så mere nærliggende end at lave lidt guf med kanel lige til at sætte tænderne i? I denne omgang handler det om kaneltrøflerne, som blev lavet på en ikke særlig trøffel-agtig måde, da hele molevitten skulle sendes over til Sjælland, og de derfor gerne skulle kunne holde formen undervejs.
 
Derfor har jeg lavet mine trøfler i små konfektforme og uden at rulle dem i kanel (kunne måske godt have drysset noget på øverst, men det ville sandsynligvis være blevet noget rod i pakken), som opskriften fra Mette Blomsterberg egentlig siger. Så trøflerne smager heller ikke voldsomt af kanel, men der er alligevel en lille behagelig eftersmag af krydderiet. Du kan derfor godt lave dem på denne måde og stadig kalde dem kaneltrøfler, men jeg vil bestemt ikke gå af vejen for at lave dem som rigtige trøfler næste gang.
  
 
Kaneltrøfler
 
Cirka 40 stk.
 
Kaneltrøffelcreme
2½ dl. piskefløde
2 kanelstænger
500 gram flødechokolade
1 tsk. smør
 
Overtræk
250 gram flødechokolade
Cirka 3 spsk. stødt kanel
 
Forbered cremen 2-3 timer før den skal sprøjtes ud.
 
Kog piskefløde og kanelstænger kort op og tag massen af varmen. Vent fem minutter og tag så kanelstængerne op.
 
Hak chokoladen fint i mellemtiden og hæld den hakkede chokolade op i en røreskål. Hæld halvdelen af den varme fløde op i midten af chokoladen og rør forsigtigt, til trøffelcremen er homogen og blank.
Tilsæt resten af den varme fløde lidt efter lidt, men i et tempo så massen hele tiden er blank. Tilsæt smørret til sidst (her hældte jeg trøffelcremen direkte op i konfektformene og satte dem på køl og sprang resten over).
 
Dæk den færdige trøffelcreme til med plastic og afkøl ved stuetemperatur i 3-4 timer, til den har sat sig og er sprøjtefast.
 
Herefter kan du enten bruge en sprøjtepose med en glat tyl til at sprøjte trøffelcremen ud i små runde kugler, eller du kan bruge en teske til at trille kugler.
 
Trøffelkuglerne skal tørre ved stuetemperatur i et par timer.
 
Dyp og tril trøffelkuglerne i tempereret flødechokolade og tril til sidst de overtrukne trøffelkugler i stødt kanel.
 
Opbevar kuglerne tildækket ved ca. 10°.

mandag den 15. oktober 2012

Kaffechokoladetærte

Jeps, den står igen, igen på tærter her i det lille hjem, for jeg har altså bare et eller andet med dem, selvom jeg har et yderst hadfyldt forhold til mørdej.

Denne her tærte er én af de tunge af slagsen, som ville gøre sig rigtig godt med en kugle vaniljeis on the side til at balancere det hele. Og selvom "kaffe" indgår i både titlen og i ingredienserne, så synes jeg ikke, at smagen tager over. Jeg er ikke selv kaffedrikker, og jeg synes ikke, at der var for meget kaffesmag. Faktisk både dufter og smager fyldet af glasuren til Den du ved nok, så hvis du kan lide den, så er du ikke helt på galt spor.

Opskriften er fra "Tænd på tærter", hvor jeg denne gang tilføjede mere mel til mørdejen fra starten af, og det gjorde den meget nemmere at arbejde med.

 
 
Kaffechokoladetærte
 
Mørdej
200 gram mel
100 gram smør
75 gram flormelis
1 æg
 
Smuldr smørret ud i melet og tilsæt derefter flormelis og æg. Saml hurtigt dejen og læg den på køl (eller i fryseren) i mindst en halv time.
Rul dejen ud og læg den i en tærteform. Læg et lag bagepapir over dejen og fyld papiret med tørrede ærter, bønner eller lignende, så de ligger op ad siderne på dejen. Blindbag med tærtedejen ved 200 grader i 15 minutter. Fjern bagepapiret med ærter, sæt formen i ovnen igen og bag den yderligere i 10 minutter.
 
Fyld
100 gram sør
200 gram hakket chokolade
3 æg
1 æggeblomme
40 gram sukker
1 dl. stærk kaffe
 
Top
Dulce de leche
 
Smørret smeltes i en gryde. Gryden tages af varmen, og chokoladen smeltes deri. Når chokoladen er helt smeltet, tilsættes æg, æggeblomme og sukker, og der røres rundt. Tilsæt derefter kaffen og rør igen rundt, så fyldet er homogent.
Hæld fyldet i den forbagte tærteform og bag ved 190 grader i cirka 10 minutter, indtil fyldet føles fast.
Køl tærten af og smør dulce de leche på.

torsdag den 11. oktober 2012

Fudge med peanuts

En bedre betegnelse er nok nærmere hjemmelavet snickers - so what's not to like? Jeg har i hvert fald svært ved at holde mig væk fra bøtten, så jeg forudser, at de ikke overlever mange dage.

Opskriften er utrolig nem at følge, og det hele tager maks et kvarter at lave. Fudgemassen er også hurtig til at stivne i køleskabet, så du behøver ikke at vente længe på at kunne sætte tænderne i dem. Jeg har tidligere afprøvet opskrifter, hvor der skal indgå kondenseret mælk, men der har jeg oplevet, at karamelmassen er blevet grynet (vist nok fordi, den bliver for varm). Det er ikke noget, der gør noget for smagen; det ser bare ikke så pænt ud. Men med denne her opskrift, så lykkedes det hver gang, så den holder jeg mig til fremover.

Glukosesirup kan findes i de store supermarkeder - jeg fandt mit i Kvickly ved de øvrige bageartikler.


Fudge med peanuts

Cirka 20 stk.

1½ dl. piskefløde
75 gram vaniljesukker
75 gram sukker
½ dl. sirup
25 gram smør
1 spsk. glukosesirup
50 gram saltede peanuts

Chokolade til overtræk

Rør piskefløde, vaniljesukker, sukker og sirup sammen i en gryde. Bring det i kog og lad det koge op til 120 grader. Hvis du har et sukkertermometer, sætter du det i gryden med det samme. Hvis du ikke – ligesom mig – har et, så dryp lidt af massen i en skål med koldt vandt. Når du kan trille en kugle af det, så er det klart.

Når massen er klar, rører du smør og glukosesirup i og lader det koge i 1 minut. Tag det af varmen og rør peanuts i.

Hæld fudgemassen i en form beklædt med bagepapir. Stil det i køleskabet, til det er afkølet og stivnet – et par timer men gerne natten over. Tag fudgen ud af formen, skær den i passende stykker og overtræk dem med smeltet chokolade. Opbevares køligt (hvis du opbevarer i køleskabet, har de godt af at blive taget ud et lille stykke tid før, da de ellers godt kan være en kende hårde).

fredag den 5. oktober 2012

Æbletærte

Sådan en dag som i dag kan man jo næsten ikke være andet bekendt end at bage en lille kage, som kan nydes indenfor, mens det øser ned undenfor.

Den tanke havde jeg i hvert fald, og da der lå to æbler og kiggede på mig og tiggede om at blive brugt, ja så var valget ikke så svært. Det blev til en æbletærte med vanilje og marcipan, som helt bestemt blev nydt med en god klat creme fraiche, mens jeg var meget taknemmelig for, at jeg ikke behøvede at bevæge mig udenfor en dør i dag.

Nu havde jeg jo kun de her to æbler, men tærten kan bestemt tåle, at der komme flere æbler i, så der er mere fyld at bide i. Og som en sidebemærkning kan jeg lige skyde ind, at du sandsynligvis skal bruge mere mel, end opskriften angiver. Jeg kunne slet ikke arbejde med den med så lidt mel - men nu mener jeg også, at mørdej er Dejen fra Helvede; det kan jo være, at du er bedre til det end mig.


Æbletærte

Passer til 1 form på 24 centimeter

150 gram mel
100 gram smør
75 gram flormelis
1 æg
2 æbler
25 gram sukker
½ vaniljestang
50 gram marcipan

Smuldr smørret ud i melet, tilsæt flormelis og æg og saml dejen hurtigt. Læg dejen på køl i mindst en ½ time (jeg valgte fryseren, da dejen er meget blød). Imens dejen er på køl, skræller du æblerne og skærer dem i tern. Læg dem i en gryde med vand, som lige dækker bunden. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen, mas dem sammen med sukkeret og put det hele op i gryden til æblerne (også gerne vaniljestangen). Bring det i kog og kog vandet væk, så æblerne bliver bløde men stadig med lidt bid. Lad det køle af. Riv marcipanen.

Rul 2/3 af dejen ud og beklæd tærteformen med den - formen skal ikke smørres. Læg bagepapir ned over dejen og fyld formen med tørrede bønner, salt, eller hvad du lige har ved hånden til at blindbage med. Bag tærtebunden i ovnen i 15 minutter ved 200 grader.

Tag tærtebunden ud af ovnen og fjern bagepapiret. Bland marcipanen med æblerne og læg dem på tærtebunden. Rul den sidste 1/3 af dejen ud og læg den på som top - husk at lave huller i dejen, så dampen kan slippe ud. Pensl toppen med æg og drys med sukker. Bag ved 200 grader i cirka 15 minutter, til toppen er gylden. Køl af og server med creme fraiche.